Projekter

HEJLS HEJLSMINDE LOKALRÅD

Rundt om Mindet - Ro i sindet

Hejlsminde Strand Park

Vi er i fuld gang med at kigge på fondsansøgninger

 

Legepladsen i Hejlsminde har I lang tid trængt til en kærlig hånd. Lokalrådet gik i sommeren 2013 sammen med bådelauget og arrangerede et sponsorcykelløb til fordel for en ny fællesplads. Vi kalder det ikke en legeplads, da der bliver lagt op til, at hele familien skal kunne bruge pladsen.

 

Sponsorcykelløbet var en kæmpe succes og alle partier var stort set repræsenteret i løbet sammen med en masse lokale både erhversdrivende og private personer. De mange tilskuere og den lokale djævel gjorde sit til at der blev kørt knapt 150.000 kr ind i sponsor bidrag. Alle som sponserede en cykelrytter var med i lodtrækningen af en bil i en måned. Den heldige vinder blev Jette Kristensen i Hejls.

 

Lokalrådet har fået akitektfirmaet Moos og Loof til at udarbejde en helhedsplan for Hejlsminde Strand Park (den kan ses på forsiden) for de penge vi har fået tildelt af landsbypuljen. Vi har fået lavet en rigtig flot helhedsplan som bliver opdelt i forskellige projekt faser og som så kan udføres efterhånden som der er midler til det.

 

Skulle du have lyst til at være sponsor på f.eks. legeredskaber, udekøkken, bålplads, krabbevæddeløbsbane, kæmpe hængekøje eller langbord med bænke osv. så tag endelig fat i os! :-)

 

 

 

 

Oversigt..

 

 

Nedenfor ser du en kort status over de igangværende projekter og arrangementer

 

 

  • Kystsikring - er godkendt og forventes at gå i gang i foråret 2015

 

  • Første fase af Hejlsminde Strand Park forventes at blive søsat i 2015

 

  • 2. etappe af stien omkring Noret - der afventes godkendelse fra de sidste lodsejere

 

  • Fondsansøgninger til Hejlsminde Strand Park er i gang

 

  • Claus og Pernille er ved at kigge nærmere på opstart af gåture rundt i området.

 

  • Smuk Landsbydag er fastsat til den 5/4 2015 og forløber som traditonen tro.

 

  • Opsætning af info skilt til Hejls forventes påbegyndt snarest. Billederne er i hus.