Så indkalder vi til næste foredrag i Lokalhistorisk Forening og Arkiv for Hejls-Hejlsminde. Bemærk ugedagen!!
Onsdag den 12. marts 2025, kl. 19.00 i på Hejls gl. Skole holder museumsinspektør Lennart Madsen fra Museum Sønderjylland foredrag om:
Festen på Haderslevhus
Om Haderslevhus, Tørning, Ejsbøl og andre borge i og omkring Haderslev i middelalder og renæssance.
Da Theodor Storm udgav sin kendte novelle i 1885, mente man, at Haderslevhus lå på Bøghoved. Med baggrund i den placering skildrer Storm forholdet mellem slægten Rantzau på Haderslevhus, og slægten Limbæk på Tørning, i pestens tid.
Foredraget vil, med udgangspunkt i den historie, skildre borgene i og omkring Haderslev, nemlig Haderslevhus, Tørning, Ejsbøl og de mindre borge nord og syd for fjorden. Hvad ved vi om dem? Hvilken rolle spillede de og deres beboere i deres storhedstid i middelalderen og renæssancen, og hvilket efterliv fik de frem til i dag?
Alle er velkomne. Kaffe og kage 50 kr.
Pbv. Gunnar M. Krag
Se evt. mere på hjemmesiden.