I dag er Jan ‘Lune’ Carlsen blandt de mest eftertragtede Kim Larsen fortolkere i Danmark, kendt for en stemme og et kropssprog, som var det Larsen selv der optrådte. I mere end 20 år har han ikke lavet andet end at optræde med den musik, han selv er vokset op med: ”Jeg var ikke mere end 10 år gammel, da jeg opdagede Kim Larsen for første gang. Jeg tog hjem til min moster hver dag, fordi hun var den eneste i familien med en grammofon. Kim Larsens musik er soundtracket til hele min barndom.”
Billetpris kr. 210,- inkl. gebyr – find billetten på hjemmesiden