Stor udstillingslørdag i Lokalcenter Hejls gl. skole og i Arkivet
Kreagruppen og Væverne og Malerne har udstilling i mødelokalet, billardlokalet og på første sal. Her viser de prøver på deres arbejder inden for syning, strikning, knipling, brodering, maling og vævning. Det er muligt at købe færdige arbejder.
Lokalhistorisk Forening og Arkiv viser en ny udstilling med titlen: ”Hejlsminde 1905-2000”
Udstillingen vises i Arkivets entre og i arkivet
Samtidig vil der være mulighed for at se Arkivets lokaler og andre arkivalier, udklipsbøger mm. Har man billeder, papirer, breve eller andet som skal gemmes for eftertiden, modtager vi det gerne i Arkivet.
Arkivet er vært ved kaffe og småkager.
Vel mødt!
Kreagruppen, Væverne, Malerne og
Lokalhistorisk Forening og Arkiv for Hejls-Hejlsminde
Billedet viser Hejlsminde under oversvømmelsen i 1941.