Spring til indhold

Hejlsminde

Rundt om mindet - Ro i sindet

KOM og hør dine lokalpolitikeres visioner for vores lokalområde og meget andet…

Lokalrådet for Hejls-Hejlsminde inviterer til valgdebat

Kom og vær med, når Lokalrådet for Hejls-Hejlsminde inviterer til et spændende og åbent valgmøde i Hejls Multihus mandag den 3. november kl. 19.00.

Kommunalvalget nærmer sig med hastige skridt, og der er ikke lang tid til, at krydset skal sættes på stemmesedlen. Derfor inviterer Lokalrådet for Hejls-Hejlsminde til et valgmøde, hvor kandidater fra alle 13 partier, der stiller op til kommunalvalget i Kolding Kommune, vil krydse klinger.

Det bliver en debat, der tager udgangspunkt i de emner, der fylder lokalt, og hvor der også vil være mulighed for at stille spørgsmål direkte til de lokale kandidater.

Formand for Lokalrådet for Hejls-Hejlsminde, Per Jørgensen, ser frem til debatten:
“Kommunalpolitik handler i bund og grund om vores hverdag – om alle de store såvel som små ting, der foregår uden for vores dørtrin. Derfor er det vigtigt, at der også er mulighed for at se kandidaterne i aktion, for det kan meget mere, end en kandidat-test på nettet kan. Og så er det jo bare vigtigt i et levende demokrati, at vi mødes, lytter og stiller spørgsmål til dem, der gerne vil repræsentere os,” siger han.

Aftenen styres af Søren Kongsted, journalist ved DR Syd, som vil udfordre kandidaterne og sikre en konstruktiv debat. Alle er hjerteligt velkomne til debatten, hvor der vil blive serveret kaffe og kage i hyggelige rammer.

 Lokalrådet for Hejls-Hejlsminde

 
Image: Voting by Freepik.

Del på Facebook

Lokalrådet har fået nye medlemmer… Jubiiii 🙂 Det er Lis

VÆR MED, når projektgruppen bag Hejls Multipark inviterer til 1.

Få alle informationerne her…

Hjertestartere i Hejlsminde

Skip to content