Lokalrådet har gennem længere tid skubbet på for at få mere trafikdæmpning til Hejlsminde og Hejls. Det er nu lykkedes i Hejlsminde, hvor der, ifølge Kolding Kommune, etableres 2-1vej på Hejlsmindebakken, efter slusen, i sommeren 2026.
EKSTRA PENGE TIL MINDRE VEJPROJEKTER ![]()
![]()
![]()
Projektet finansieres via en vejpulje (2 mio.) til lokale udfordringer, som kommunen gøres opmærksom på af lokalsamfundet (der er i år tilført en million ekstra til disse mindre vejprojekter :-)), og målet er at styrke tryghed, trafiksikkerhed og fremkommelighed i de omfattede lokalområder.
Kolding Kommune skriver i projektbeskrivelsen:
Hejlsmindebakken – 2-1 vej med bump (460.000 kr.)
Forvaltningen har haft en del dialog med landsbyrepræsentanter for Hejlsminde-området omkring trafikken på bl.a. Hejlsmindebakken syd for selve Hejlsminde. Beboerne har et ønske om fartdæmpning af strækningen samt sikring af de mange turist- og motionscyklister, som benytter vejen specielt i sommerhalvåret. I selve Hejlsminde er der for nogle år siden etableret en såkaldt 2-1 vej (”2 minus 1”), hvor de to almindelige kørespor erstattes af ét kørespor midt på vejen, som afgrænses af brede stiplede linjer i hver side af vejen, hvor der er plads til cyklister. Bilister skal så benytte midtersporet og kun trække ind over de stiplede linjer, når der er modkørende. Løsningen vinder stadig større udbredelse på landsplan, og erfaringerne er overvejende positive.
Derfor foreslås det at videreføre den eksisterende 2-1 vej mod syd op ad Hejlsmindebakken. I svinget ved slusebroen skal der etableres to asfaltbump for at kompensere for utilstrækkelig mødesigt.
Du kan finde mere info om dette og de øvrige projekter her https://www.kolding.dk/…/Mindre-vejprojekter-2026…